Menu

Forskning omkring udviklende patientmiljø i fuld gang på Aarhus Universitetshospital

Fondsmidler har gjort det muligt at etablere et banebrydende forskningsprojekt omkring udviklende patientmiljø på Neurointensivt afsnit i Aarhus. Der er tale om en unik løsning, som integrerer døgnrytmelys og funktionel lys, støjcamouflage, musikintervention, individuelle infoskærme og kameraovervågning. Personalet er begejstret for det nye tiltag og er i fuld gang med dataindsamlingen. ”Vi skal udvikle og dokumentere den nye viden om det udviklende patientmiljø – og sikre at denne viden bliver implementeret, til brug for optimering af fremtidens patientmiljøer”, lyder det fra Neurokirurgisk Afdeling.

NIA Personale
Leanne Langhorn (t.v.) og Lone Moeslund (t.h.)på Neurointensivt afsnit, Aarhus Universitetshospital.

Leanne Langhorn og Lone Moeslund – begge tilknyttet Neurointensivt afsnit NIA som henholdsvis klinisk sygeplejespecialist/RN, MScN, PhD og intensivsygeplejerske/Koordinator for patientforløb – har været med fra begyndelsen. I 2010 færdiggjorde Leanne sit Ph.d. projekt om Post Traumatisk Amnesi. I forlængelse heraf opstod ideen om at søge forskningsmidler til et innovationsprojekt om udviklende patientmiljø på Neurointensiv i samarbejde med udvalgte private virksomheder. Gennem workshops blev det defineret, at udviklende patientmiljø optimalt skal mindske uro og støj, optimere patientens private rum, give individuelle stimuli, skabe ro og tryghed for patient og pårørende, sikre funktionelt lys og døgnrytmelys samt optimere kommunikationen.

Fra innovationsprojekt til markedsmodningsprojekt
Innovationsprojektet blev gennemført i samarbejde med MedTech Innonvation Center og udvalgte samarbejdspartnere fra det private erhvervsliv. Chromaviso leverede Ergonomisk Døgnrytmelys, lyden kom fra SoundFokus, overvågning/styring fra Solutors og systematisk information fra VisioSign. I januar 2012 blev den første stue på NIA1 med det nye koncept taget i brug. Resultaterne fra innovationsprojektet var så lovende, at erfaringerne er videreført i et 2 ½ årigt markedsmodningsprojekt, der har to spor. Det ene spor er markedsmodning af Ergonomisk Døgnrytmelys udviklet af Chromaviso. Det andet spor er klinisk dokumentation af Ergonomisk Døgnrytmelys og det integrerede patientmiljø med lys, lyd, visuel information og overvågning. Det nye fondsprojekt startede op i januar 2013 med støtte fra Markedsmodningsfonden. Her godt et år efter er forskningen i gang – og personalet har gjort sig en række værdifulde erfaringer.

Hele vejen rundt om patienten

NIA14208

”Vi startede på en enkelt stue på NIA1 med innovationsprojektet – og det nye fondsprojekt er nu udvidet til at omfatte to afsnit med fire stuer”, fortæller Lone Moeslund og fortsætter: “Det andet afsnit er NIA 2, hvor Helene Bugge er intensivsygeplejerske/Koordinator for patientforløb. Vi har døgnrytmelys i begge afsnit og to fuldt installerede stuer med hele konceptet. Forskningsresultaterne bliver løbende indsamlet – vi måler forskellige parametre for at vurdere effekten på patienterne fx blodtryk, respiration, puls, temperatur, adfærd, søvn mv. Der måles også andre parametre som fx melatonin i blodet og test af hukommelse og agitation. Naturligvis kan vi ikke sige noget definitivt om den dokumenterede effekt på nuværende tidspunkt, men vi ser tegn på, at patienterne har gavn af det stimulerende miljø”. Leanne Langhorn fastslår, at ”det unikke ved projektet er, at vi har et integreret koncept med lys, lyd, visuel information og overvågning. Det betyder, at vi kommer hele vejen rundt om patienten. Jo mere patienterne forstår af deres omgivelser, jo mere aktivt kan de deltage i den tidlige rehabilitering.”

Navngivet og klar til markedet
Virksomhederne fra det oprindelige innovationsprojekt er gået sammen om at udvikle et fælles produkt med det udviklende patientmiljø. Konceptet med integreret lys, lyd, visuel information og overvågning er navngivet CURAVIVO, som betyder ”levende pleje”. Der er udarbejdet markedsføringsmateriale og en website. CURAVIVO skal ses som en samlet integreret løsning, der er udviklet på baggrund af den indsamlede brugererfaring. Når Leanne, Helene og Lone skal forklare, hvordan CURAVIVO fungerer på afdelingen i hverdagen, understreger de, at det er integrationen af lyd, lys, information og overvågning, der gør forskellen. Samtidig er CURAVIVO konceptet fordelagtigt for både patient, personale og pårørende. For at beskrive CURAVIVO så detaljeret som muligt, gennemgås fordelene ved lys, lyd, infoskærm og overvågning hver for sig.

Naturlig døgnrytme og forbedret søvn
CURAVIVOs lysdel opfylder ønsket om fokuseret lys, funktionel natlys og tilgængeligt dagslys. Ergonomisk Døgnrytmelys bidrager til en naturlig døgnrytme for både patient og personale. Det funktionelle natlys gør det muligt for personalet at forstyrre patienten mindst muligt, når de skal udføre deres arbejde om natten.

Døgnrytmelys ChromavisoErgonomisk Døgnrytmelys følger solens naturlige rytme og starter om morgen ved at lyset på stuen tager til i styrke og bliver lysere og lysere. Patienten bliver vækket lige så stille – og i løbet af dagen tager lyset til i styrke. Over middag og frem til eftermiddagen bliver lyset varmere i farven for igen at blive mindre gyldent og afdæmpet omkring aftenstid, hvor ”solen” går ned. Det Ergonomiske Døgnrytmelys er programmeret til at følge en fast døgnrytme og findes indbygget i hospitalsstuens loft armatur samt i væglys, spotlys og i en skuffe i skrivepulten.

Om natten slukkes dagslyset – og der gøres i stedet brug af et ravgult natlys med indbygget overvågning. På den måde kan patienten overvåges om natten med mindst mulig forstyrrelse. Når patientens værdier som temperatur, blodtryk, respiration og pus skal noteres, benyttes et indbygget lys i skrivepulten. Det Ergonomiske Døgnrytmelys har en umiddelbar mærkbar effekt på både patienter og personalet – og påvirker patientens søvnmønster i positiv retning. En patient, der får sin nattesøvn, er bedre udhvilet og dermed mindre konfus og således parat til tidlig rehabilitering.

Støjreducering og musikstimulering
På intensivstuerne bliver patienterne udsat for uhensigtsmæssig lydpåvirkning fra interiør og maskiner, de øvrige patienter og fra personalet. Målet med CURAVIVOs lyddel er, at kunne regulere støjindtrykket samt støj opstået ved akutte situationer. Det sker med retningsbestemt lyd. Endvidere kan musikintervention bruges til at stimulere patienten.

I en akut situation er det muligt at camouflere støjen, så de øvrige patienter samt pårørende bliver mindre påvirket af det, der i øvrigt foregår i rummet. Der er tale om en skrattende camoufleringsstøj, der slører tale og støj. Ved tryk på akutbelysning aktiveres camoufleringsstøjen automatisk samt kameraovervågning på de øvrige senge. Det er meget effektivt, når personalet skal koncentrere sig om en patient med akut behov.

NIA14260

CURAVIVO tilbyder også ”musikintervention” forstået som anvendelse af musik til stimulering af patienten. Det er Niels Ejes MusiCure, der benyttes til afslapning, afstresning og beroligelse af patienten – dog kun en halv time ad gangen. Musikinterventionen har også positiv effekt på personale og pårørende. Det bevidste arbejde med regulering af støjindtryk og musikintervention har en adfærdsdæmpende effekt på patienterne. Præcis hvor meget bevidstheden hos patienterne på Neurointensiv påvirkes af støjcamouflage og musik stimulering vides endnu ikke. Det er et område, som er genstand for stor forskningsinteresse.

Individuel systematisk information
CURAVIVOs info del skaber nye muligheder for patient, pårørende og personale.

Der er installeret et infoboard på en fleksibel arm ved hver seng. Af skærmen fremgår det hvem patienten er, hvor patienten er og hvad klokken er. Det giver mulighed for en hurtig og systematisk orientering. Endvidere ses dagens program og en generel plan for patienten. Patienter på Neurointensiv ved typisk ikke, hvor de befinder sig, når de vågner op. De er ofte konfuse og kan ikke orientere sig. Eksempelvis tror de, at de befinder sig i et supermarked eller på en gokart bane. Patienternes tilstand varierer meget – og derfor er det en fordel med individuel systematisk information.

Der er mulighed for at bruge den visuelle del til at stimulere patienten fx med stemningsfotos og årstidsbilleder. En ældre dame i respirator reagerede ikke på noget som helst, men viste en tydelig reaktion, da hun så et foto på infoskærmen med smukke farvestrålende tulipaner.

Infoskærmen, der fungerer med touch, kan benyttes til hjælpeprogrammer og til genoptræning. Som pegeplade til dem, der ikke kan tale. Det er også muligt at vise udvalgte TV programmer eller gå på nettet fx google earth. På sigt kan man udvide brugen af infoskærmen efter behov. Personalet kan benytte infoskærmen som redskab til at informere, træne og underholde patienten og som samtaleværktøj.

Overvågning som del af et integreret miljø
Overvågningen er den del af CURAVIVO konceptet, som de pårørende reagerer hyppigst på. Derfor gør personalet fra starten de pårørende opmærksom på, at overvågningskameraerne ikke er tændt hele tiden – og at afdelingen ikke lagrer oplysninger. Til gengæld giver overvågningen den største tryghed for patient og pårørende, når de forstår, hvordan det fungerer.

Overvågningen benyttes om natten. Her kan personalet observere patienten uden at forstyrre nattesøvnen, hvilket er en stor fordel. I akutte situationer, når der tændes akut belysning, aktiveres overvågningen og camoufleringsstøjen automatisk. Med CURAVIVO konceptet er der tale om et integreret miljø, som også gavner personalet. Derfor er medarbejdertrivsel en del af forskningsprojektet. Personalet skal fx i en periode gå med et ”Acti Watch”, der måler hvile, aktivitet og lyseksponering.

Forskning i samarbejde med flere hospitaler
Markedsmodningsprojektet, der har et samlet budget på 9.6 mio kr., er opnået i samarbejde mellem Chromaviso, Glostrup Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Det forskningsmæssige spor af projektet foregår på Neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og på Neurologisk afdeling på Glostrup Hospital. Begge steder forskes der både i patient og personale perspektivet.

Med udgangspunkt i forskellige patientgrupper er forskningen på Neurologisk afdeling på Glostrup Hospital dedikeret til Ergonomisk Døgnrytmelys, mens der på Neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital også forskes i det udviklende patientmiljø med lys, lyd, visuel information og overvågning. I projektet omkring det udviklende patientmiljø indgår samarbejdspartnere fra blandt andet Hammel Neurocenter, Neurointensiv på Rigshospitalet og afdelingen for Højtspecialiseret Neurorehabilitering / Traumatisk Hjerneskade på Glostrup Hospital.

Neurointensivt Afsnit NIA på Aarhus Universitetshospital
Neurointenstivt Afsnit NIA er en del af Neurokirurgisk Afdeling NK på Aarhus Universitetshospital, der har lands- og landsdelsfunktion for diagnostik, behandling og pleje af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Neurokirurgisk Afdeling NK består af to sengeafsnit, et ambulatorie, et intensivt afsnit (NIA) og opvågning (NIA) samt et operationsafsnit (NOA).

Neurointensivt Afsnit NIA varetager pleje og behandling af patienter med kranietraumer, hjerneblødninger, hjernesvulster og misdannelser i centralnervesystemet. NIA ledes af to afdelingssygeplejersker med hver sin personalegruppe på ca. 45 sygeplejersker. Neurointensivt Afsnit NIA er opdelt i to plejeafsnit – NIA 1 og NIA 2 – med plads til i alt 12 patienter, som har behov for intensiv observation, behandling og pleje. I hvert afsnit er der to patientstuer og et observationsrum/kontor.

Neurointensivt Afsnit NIA på Aarhus Universitetshospital
Neurointenstivt Afsnit NIA er en del af Neurokirurgisk Afdeling NK på Aarhus Universitetshospital, der har lands- og landsdelsfunktion for diagnostik, behandling og pleje af patienter med medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Neurokirurgisk Afdeling NK består af to sengeafsnit, et ambulatorie, et intensivt afsnit (NIA) og opvågning (NIA) samt et operationsafsnit (NOA).

Neurointensivt Afsnit NIA varetager pleje og behandling af patienter med kranietraumer, hjerneblødninger, hjernesvulster og misdannelser i
centralnervesystemet. NIA ledes af to afdelingssygeplejersker med hver sin personalegruppe på ca. 45 sygeplejersker. Neurointensivt Afsnit NIA er opdelt i to plejeafsnit – NIA 1 og NIA 2 – med plads til i alt 12 patienter, som har behov for intensiv observation, behandling og pleje. I hvert afsnit er der to patientstuer og et observationsrum/kontor.