Menu

Forskning omkring Ergonomisk Døgnrytmelys på Glostrup Hospital

Ergonomisk_Døgnrytmelys_på_Glostrup_HospitalI Apopleksienheden på Glostrup Hospital forskes der i effekten af døgnrytmelys på langtidsindlagte patienter efter blodprop eller blødning i hjernen. Forskning i lys på en neurologisk afdeling er i sig selv bemærkelsesværdigt. Samtidig er det tværfaglige innovative aspekt i et fondsstøttet offentligt/privat samarbejde enestående. Forskningen i døgnrytmelys er udsprunget af en nysgerrighed omkring lysets påvirkning i en tværfaglig gruppe på Glostrup Hospital. Det udviklende patientmiljø CURAVIVO står til at blive en del af projektet på afdelingen.

For ca. tre år siden blev der etableret en tværfaglig gruppe af ansatte på Glostrup Hospital med en fælles interesse for lysets påvirkning; Drifts- og projektchef Morten Christiansson, professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin Poul Jennum, overlæge på Neurologisk Afdeling Allan Andersen, professor og overlæge på Øjenafdelingen Henrik Lund-Andersen, Ph.D, Cand.Scient og laboratorieleder på Øjenafdelingen Birgit Sander og arkitekt Maj Seligmann, Drifts- og Byggeafdelingen. Gruppen søgte både fagligt input om lysets påvirkning hos hinanden og eksternt – og arbejdede på at skabe et fælles sprog og en fælles forståelse for lys.

Denne viden skulle blandt andet bruges i forbindelse med udformningen af Glostrup Hospitals nye Neurohus, der forventes at blive taget i brug i 2018. Da Glostrup Hospital blev kontaktet af lysvirksomheden Chromaviso omkring et fondsprojekt omhandlende døgnrytmelys, var man sporet ind på emnet og så straks mulighederne. Ansøgningen blev sendt af sted til den daværende Fornyelsesfond under Erhvervsstyrelsen, som gav tilsagn om fondsstøtte i december 2012.

Døgnrytme, søvnkvalitet og livskvalitet
Forskningsprojektet i døgnrytmelys var en realitet pr. 1. marts 2013, da læge Anders West blev ansat som Ph.d. i Apopleksienheden, Neurologisk afdeling. Ud over Neurologisk afdeling involverer forskningen Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup, Klinisk Biokemisk afdeling, Glostrup, Radiologisk afdeling, Glostrup, Øjenafdelingen, Glostrup, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Glostrup samt Driftafdelingen, Glostrup. Der forskes i, hvordan Ergonomisk Døgnrytmelys påvirker patienter, som efter blodprop eller blødning i hjernen er indlagt til genoptræning, og hvordan lyset påvirker personalet på afdelingen. 110 patienter forventes at bliver inkluderet i forskningen – og de undersøges med henblik på døgnrytme, søvnkvalitet og livskvalitet. En gruppe af patienter, der er indlagt på stuer med særlig belysning, som følger lysets naturlige døgnrytme sammenlignes med en kontrolgruppe, der ligger på et afsnit med traditionel belysning.

Komplekst banebrydende forskningsprojekt
I forskningsprojektet på Glostrup måles der på flere samtidige parametre – og der sker vidensdeling med en række andre afdelinger undervejs. Den videnskabelige protokol er på plads, og der er gjort en stor indsats for at skaffe den nødvendige udstyr af høj kvalitet. Forskningen er kompleks med målinger på blandt andet søvnvaner, søvnundersøgelser, søvnmarkør, MR scanninger, øjenundersøgelser og tests for søvnkvalitet, angst og depression, kognitive deficit, hukommelse, træthed, velvære og delirium. Nyheden ved forskningsprojektet ligger i, at der ikke findes tilgængelig data om døgnrytmelysets betydning for langtidsindlagte patienter med hjerneskade.

Fremtidig anvendelse af døgnrytmelys
Der er tre parter i fondsprojekt omkring døgnrytmelys, nemlig Driftsafdelingen på Glostrup Hospital og Enhed for Klinisk Apopleksiforskning, Neurologisk afdeling på Glostrup Hospital samt lysvirksomheden Chromaviso. Der er enighed om, at hvis den igangværende forskning viser, at døgnrytmelyset påvirker patienter og personale positivt, er det et vægtigt argument for den fremtidige anvendelse af døgnrytmelys. Samtidig er der planer om at teste hele CURAVIVO konceptet på afdelingen, hvor der allerede er sat CURAVIVO udstyr op i form af infoskærme, visuel observation og retningsbestemte højtalere.

Hvad er døgnrytmelys og hvordan fungerer det?

Døgnrytmelys er kunstigt skabt lys , der efterligner solens naturlige rytme kombineret med et specielt udviklet natlys, som ikke er døgnrytmeforstyrrende. Ergonomisk Døgnrytmelys er en videreudvikling af døgnrytmelys, der kombinerer døgnrytmelys med aktivitetsbaseret lys. Det formodes, at døgnrytmelys har en positiv effekt på menneskers trivsel fordi det bevarer menneskets naturlige døgnrytme.

Lyset påvirker vores døgnrytme blandt andet gennem produktionen af stoffet melatonin, der har en regulerende effekt på døgnrytmen. Melatonin dannes i menneskets hjerne (corpus pineale) og via nethinden i øjet. Kroppens produktion af melatonin påvirkes kraftigt af lys, så produktionen varierer over døgnet.

Lyset opfanges af øjets nethinde – og specielle nethindeceller i øjet opfanger de forskellige spektrale fordelinger af lyset. Disse specielle nethindeceller har nerveforbindelser med døgnrytmecenteret SCN. Døgnrytmecenteret fungerer som en dirigent, da den bestemmer cellernes rytmer. Dermed er døgnrytmecenteret en vigtig del i reguleringen af kroppens funktioner. Patienter med hjerneskade efter et slagtilfælde er ofte for syge til at komme uden for hospitalet. At være uden sollys kan give en forstyrret døgnrytme.Ved at give langtidsindlagte patienter lys, der svarer til naturligt døgnrytmelys, bevares de naturlige døgnrytmer – og dette forbedrer måske patientens fysiske og psykiske tilstand.

Hvem står bag fondsprojektet med døgnrytmelys på Glostrup

Partnere:
Driftsafdelingen, Glostrup Hospital og Enhed for Klinisk
Apopleksiforskning, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital samt lysvirksomheden Chromaviso.

Øvrige samarbejdspartnere:
Dansk Center for Søvnmedicin, Glostrup
Klinisk Biokemisk afdeling, Glostrup
Radiologisk afdeling, Glostrup
Øjenafdelingen, Glostrup
Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Glostrup